Brøndum illustration
Mit navn er Mai Brøndum, jeg er 20 år og i gang med at uddanne mig som mediegrafiker. Ved siden af mit studie har jeg startet min egen lille plakatshop – Brøndum illustration – hvor jeg designer og sælger plakater og kort med mine egne illustrationer.
Jeg har en stor kærlighed til digital illustration og elsker at skabe kreative motiver, der kan bringe glæde, stemning og personlighed ind i dit hjem. Hver eneste plakat er lavet med omhu og en passion for det visuelle udtryk.
Alle plakater bliver trykt på ekstra lækkert og kraftigt, miljøvenligt 250 grams papir, som er Svanemærket og trykt med vegetabilske farver – fordi både kvalitet og bæredygtighed betyder noget.
Brøndum illustration leverer til både private, virksomheder, butikker og institutioner – så uanset om du er på udkig efter noget til stuen, kontoret eller butikken, håber jeg, du finder noget, der falder i din smag.
Tak fordi du kigger forbi ♡